Til Menu  

Flex både - hvorfor dansk produceret glasfiber båd?

Skjern Bådene har altid i gennem tiden sagt, hvis tingene ikke er som du selv vil have dem, så fiks det.

Det var begyndelsen til Flex bådene. Vi havde selv en Nordan 18, dejlig båd, var rigtig glad for pladsen, bortset fra at ankertovet skulle tværs igennem kabinen, når vi skulle ligge for anker. Hvad vi var knap så glad for var sejlegenskaberne, nu er vi hjemmeførende i Ringkøbing fjord, hvor man skal være utrolig heldig for at finde en dag, hvor der ikke er bølger, og især krappe bølgerne. Hver gang man var ude og sejle, blev vi hele tiden banket ned i bølgerne igen og igen, man var helt mørbanket når man kom ind. Vi fik 3 drenge, og derfor var vi ikke tilfreds med fribordets højde, at dørken ikke var plan og at der var fastbygget sæder i bag, alle ting som var med til, at man hele tiden skulle have fast i alle tre drenge på en gang når vi var ude at sejle, ikke særligt afslappende.

hvorfor dansk produceret glasfiber båd?

To udgaver - Flex 18 og Flex 21

Flex båden findes i to udgaver.

Flex 18

Flex 21

Vi vidste godt hvilken slags båd vi så ville have, problemet var bare, at den type båd ikke fandtes på markedet, alle havde små og for os ubrugelige kabiner, lavt fribord på grund af selvlæns og ikke nok plads til at gå rundt på hvis man skulle ud og lege med vandski eller fiske.

Den ældre generation i firmaet blev træt af at høre på vores brok og kom så med de vise ord ”hvis båden som i vil have ikke findes, så lav den” Der var ikke langt fra ord til handling, og vi gik i gang. Vi havde ideerne og den ældre generation havde erfaringen fra at have bygget både siden 60’erne.

Vi lavede en ønskeliste ud fra vores gamle Nordan 18.

Krav til vores nye båd:

  • Gode sejlegenskaber
  • Plan dørk
  • Højt fribord
  • Ankerbrønd foran kabinen
  • Sandwich konstruktion for god stivhed i skrog
  • Åben kabine
  • Kvalitet og sikkerhed skulle være i orden.

Alle vores ønsker endte ud i den Flex 18 som er på markedet i dag, og har været det siden 2003 hvor den første båd kom på markedet.