Til Menu  

Flex 18 - kvaliteten du ikke kan se

Alle fabriksnye både ser flotte ud i udstillingslokalet, hvilket gør det svært at skelne den gode båd fra den dårlige. Kvaliteten ligger gemt i glasfiber laminatets opbygning, som vi på denne side vil forklare lidt om.

Det er her vores over 40 års erfaring med produktion af både virkelig kommer til sin ret.

Indersektionen til en Flex 18

Her ses indersektionen til en Flex 18 før afformning. Bemærk at der på den øverste flade (dvs undersiden af dørken) er indstøbt en kraftig plade i vandfast krydsfiner. Dette gør at dørken bliver formstabil og ikke revner fra når båden slår i søen med belasning af personer og grej. Desuden giver dette et godt fundament til at montere feks. stole, borde, holdere til dykkerflasker osv.

Indersektionen til en Flex 18 før afformning

Ringdækket

Ringdækket samt de lodrette flader er beklædt med skum indstøbt i glasfiber. Dette har flere funktioner:

  1. Det gør båden synkefri. Placeringen betyder at båden ikke vender bunden i vejret ved en pludselig bordfyldning.
  2. Det forhindrer støj og ressonanser fra motoren i at forplante sig til resten af båden
  3. Det giver båden en ekstra styrke og stivhed, der gør at båden ikke vrider sig i hård sø.
Ringdækket Flex 18
Indstøbt vandfast krydsfiner Flex 18

Indstøbt vandfast krydsfiner

Alle steder, hvor der skal eftermonteres udstyr som feks pullerter og stævnøje, er der indstøbt vandfast krydsfiner for at fodele trækket fra fortøjninger og lignende. På billedet ses pladen til montering af gashåndtaget fra motoren.

Indstøbt vandfast krydsfiner Flex 18

Gennemtænkt i forhold til nem vedligehold

På de fleste fabriksbåde monteres kabler til styring, gear og gas samt elektriske kabler inden skrogdelene samles. Ofte er disse dele skummet fast uden hensyntagen til den fremtidige service af båden. Det kan være næsten umuligt at udskifte feks. et defekt styrekabel. Det er under alle omstændigheder meget tidskrævende og dyrt på denne måde. På FLEX 18 indstøber vi et plastrør med plads til alle disse kabler og ledninger, hvilket gør service og vedligehold til en leg.

Plastrør med plads til alle disse kabler Flex 18

Der er ikke sparet på materialerne

På de masseproducerede fabriksbåde oplever vi desværre ofte, at skroget slår revner og krakelerer ved almindelig brug.

Ligeledes ses mange eksempler på at skroget revner når båden transporteres på trailer og bliver udsat for stød fra støtterullerne. Der er kun én forklaring på dette: skroget er for tyndt og mangler stivhed! På FLEX 18 er det ikke her vi sparer på materialerne:

  1. Der støbes med overlæg i kølen dvs. at bunden af skroget har dobbelt tykkelse
  2. Der indstøbes vandfast krydsfiner for at give skroget ekstra stivhed. Dette hulrum er lufttæt og giver ekstra opdrift, ligesom det forhindrer at hele båden fyldes med vand i tilfælde af et brud på skroget
  3. Bemærk at der er indstøbt skum ved siden af krydsfiner pladen. Dette er for at give skroget ekstra stivhed, der hvor båden støtter på trailerens ruller
  4. Langs med kølen indstøbes et overskåret plastrør i hele bådens længde for at give kølen ekstra styrke (ikke vist på billedet)
  5. Det klinkbyggede skrog med de mange "knæk" giver skroget ekstra stivhed.
Materialene i Flex 18

Få mere information om Flex 18

Dette er blot nogle af de punkter hvor FLEX 18 adskiller sig fra konkurrenterne. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om bådens opbygning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Når du har bestilt din båd er du også altid velkommen på fabrikken, hvor du kan følge opbygningen af din egen båd. Så kan vi sammen aftale ændringer ud fra dine specielle ønsker og behov.