Til Menu  

Glasfiberbåden Flex 21

Dansk håndværk - FLEX 21 - storesøster til vores anden meget populære model FLEX 18.

Efter 1 1/2 års arbejde blev Flex 21 nu klar til det danske marked i 2009, båden er selvfølgelig også udført i håndoplagt glasfiber og produceres på vor egen glasfiberfabrik, af erfarne medarbejdere med mange års know how fra bådproduktion.

Flex 21 er ligesom Flex 18 designet, udviklet og produceret af Skjern Bådene, ud fra de erfaringer, som vi har gjort med Flex 18 og ud fra kundernes ønsker.

Så må Flex 21 da koste en bondegård?

Nej - Kvaliteten er stadig helt i top, og vi kan sagtens konkurrere med f.eks. polsk producerede standardbåde. Der er ingen fordyrende mellemled, da du køber direkte fra producenten. Du køber til en pris og ikke mindst en kvalitet, som ingen kan matche.

Er Flex 21 så bare endnu en standard båd?

Flex 21 er ingen standardbåd - du er selv med til at sætte dit personlige præg på båden, således at den opfylder netop dine behov! Husk også at læse afsnittene med anmeldelser og det sociale sammenhold der findes blandt flex-ejere via hovedmenuen.