Til Menu  

Vedligehold af Glasfiber

Almindelig vedligeholdelse

Vask og voks emnet, med maritime rensemidler og voksprodukter. Pas på med kaustiske og meget alkaliske rensemidler, da nogle indeholder ammoniak.

Disse rensemidler kan gøre hvide eller lyse vejrbidte gelcoats mørke. Hvis du har fået en skjoldning af din gelcoat, kan det fjernes med polerpasta eller ved let slibning med 800-1200 vandslibepapir, med efterfølgende påføring af polerpasta og voksning.

Rengøring

En almindelig afvaskning med mildt vaskemiddel, når det er nødvendigt, vil hindre opbygning af snavs og skjolder.

Voksning

Gelcoat taber glans ved konstant udsættelse for vejr, vind og forureningskilder, for at bevare den oprindelige glans og farve, er en efterårs- eller forårsomgang med voks som regel nok.  Vi NORPOL W-70 det er en fast voks, som forstærker glans og farve, samtidig med at den giver en god forsegling, der forhaler skjoldning eller ny snavsansamling. Hvis overfladen er slemt påvirket, vil en rensning og behandling med voks sikkert ikke genoprette finishen tilfredsstillende, det vil så være nødvendigt med en polering.

Polering

Hvis gelcoaten er ridset, skjoldet eller har anden alvorligt medtaget overflade, anbefaler vi NORPOL R-10 Polerpasta (fint slibemiddel) Den kan påføres manuelt eller maskinelt. Efter polering, bør man voksbehandle med NORPOL W-70, da polerpastaen vil efterlade gelcoaten åben og sårbar overfor skader.

Fjernelse af misfarvning

Misfarvning af den gelcoatede glasfiberoverflade kan forekomme hvis regelmæssig afvaskning og voksning er blevet forsømt. Misfarvede områder stikker ikke dybt og er i virkeligheden i overfladen. Det kan nemt fjenes ved blid vådslibning kun i de angrebne områder med 800-1200 vandslibepapir til fjernelse af skønhedsfejlene. Slib altid i én retning. Alle områder, herunder kurver, skal slibes i samme retning. Brug rigeligt vand.

Efter slibningen skal områderne tørres, og man må sikre sig at alle misfarvninger er blevet fjernet. Hvis ikke gentages processen. Derefter poleres gelcoatoverfladen med NORPOL R-10 med håndkraft eller maskine. Til maskinpolering bruges en maskine med ca. 2000 omdrejninger/minut for at genskabe glansen på den slebne overflade.

Brug en blød uldpude, og påfør i rigelige mængder af en god slibepasta i roterende bevægelser. Når poleringen er tilendebragt, skal slibepastaen afvaskes med rent vand. Tør overfladen. Giv båden en behandling med NORPOL W-70 bådvoks.

Reparationer

Det er praktisk talt uundgåeligt, at der overhovedet ikke skulle ske nogen skade på den GELCOAT farvede overflade i bådens levetid. Men reparationer er ikke bekostelige og har karaktér af gør-det-selv opgaver.

Skrammer

Hvis skrammen er i en GELCOAT overflade og ikke er trængt igennem til glasfiberen, kant der bruges NORPOL R-1O polérpasta til at viske det ud med. Pastaen kan påføres med en maskindrevet polérskive eller ved håndkraft med en fugtig klud, idet man bruger masser af "knofedt". Skrammen vil muligvis ikke forsvinde fuldstændigt, men den vil afgjort blive mindre synlig.

Ridser og splinter 

Reparationer af overfladen foretages med spartelmasse, der kan fås hos den lokale bådudstyrsforretning. Den anbefalede lappeprocedure er som følger:

  • Rent område skal affedtes med acetone for at fjerne alle spor af voks og olie
  • Bland grundigt 1 spiseskefuld spartelmasse med 2 eller 3 dråber katalysator på en stump pap.
  • Påfør blandingen på hul, skår eller rille med et enkeltkantet barbérblad, der passer til overflade og kontur på det område, der er ved at blive repareret. Det er bedre at påføre en anelse mere lappemateriale end absolut nødvendigt for at undgå at skulle fylde den beskadigede del igen.
  • Lad det hærde i 1 – 2 døgn.
  • Brug 800 – 1200 vandslibepapir på en slibeklods. Vandslib det lappede til niveau med den omgivende overflade.
  • Slut af med NORPOL R-10 polérpasta på samme måde som ved skrammer.

Lakering

Hvis en glasfiberbåd har været alvorligt beskadiget eller er blevet hårdt angrebet af vind og vejr i en grad, hvor den ikke længere kan genoprettes ved de nævnte metoder, kan den blive lakeret fuldt forsvarligt med en 2-komponent polyuretan-lak.